mandag den 23. juni 2014

Hovsa! 'Kladdebukser' version 1.0 ...

Når man har en blog, og man også beskæftiger sig med kreative sysler, er det ofte dér, man vælger at fremvise sine færdige projekter. Dels fordi man er lidt stolt af det, man har lavet, og dels fordi man gerne vil inspirere andre med sine projekter, lige som man også gerne selv vil lade sig inspirere af, hvad der bliver fremvist rundt omkring i Blogland (og andre steder på nettet).
   Når man har en blog, vælger man også selv, hvad man vil vise frem på sin blog, og de fleste vælger altid at vise de mest vellykkede projekter frem. Nemlig de projekter, som endte med et fint resultat. Sådan har jeg det også, men denne gang har jeg ikke noget fint projekt at vise frem. Der burde derfor nok heller ikke være noget billede i dette blogindlæg, for ... ja ... altså ... mit seneste syprojekt er ikke afsluttet endnu. I mine tanker bliver det selvfølgelig superflot og vellykket, men lige nu er jeg midt i en proces, og jeg har endelig langt om længe fået syet mine 'kladdebukser' version 1.0, så jeg kunne tilrette mønstret, men jeg har begået så mange fejl, at ... ja ... jeg skal nok sy (mindst) endnu et par 'kladdebukser' ...
   Jeg vover alligevel pelsen og bringer et billede af 'kladdebukserne'. De er faktisk pæne, når jeg har dem på, men jeg havde ikke lige en fotograf ved hånden, da de var færdige, og nu ligger bukserne i vaskemaskinen, fordi et af børnene åbenbart troede, at mine bukser var et håndklæde, som man godt måtte tørre snavs af fingrene i(!).
Kladdebukser version 1.0.
   Det gode ved disse 'kladdebukser' er, at jeg nu ved temmelig meget om, hvad jeg skal gøre, og ikke mindst hvad jeg ikke skal gøre, når jeg går igang med det næste par bukser. 
   Udgangspunktet for bukserne var Onion 4021 (Buks med detaljer) i fast stof, men jeg valgte ikke at sy lommer på, fordi jeg i første omgang bare ville koncentrere mig om at få styr på pasformen. (Og så fordi jeg ikke havde stof nok til de store lommer, der er tegnet ind i mønstret). Så langt så godt. Det er svært at se på billedet, men der er faktisk tre indsnit ved knæene, og de fungerer egentlig fint, men jeg vil undlade dem ved det næste par bukser, da jeg foretrækker, at de ikke er der.
   Uvist af hvilken grund kom jeg til bytte om på forstykkerne, så vrangsiden af stoffet blev retside på de færdige bukser ... Det var altså ikke min hensigt, men da stoffet ser ens ud på begge sider, tænkte jeg, at det jo ikke betød noget, så jeg overhørte alarmklokkerne og fortsatte med at sy. Det betød bare noget, for der skulle jo være en lynlås i bukserne, og stoffet var klippet, så lynlåsen kunne være i 'damesiden' ... Jeg valgte den 'nemme' løsning: at acceptere, at lynlåsen blev syet fast i 'herresiden', for det var jo "alligevel bare 'kladdebukser'". Jeg nåede at sy lynlåsen fast på gylpunderfaldet to gange, for første gang troede jeg, at jeg havde vendt den forkert (det havde jeg ikke; det gjorde jeg nemlig først anden gang), men pga. min ændring af venstre og højre (dame- og herreside) blev jeg usikker på, hvordan jeg skulle læse syvejledningen. Jeg syede derfor lynlåsen i bukserne igen-igen, og det så egentlig ganske fint ud, bortset fra at jeg i kampens hede havde vendt den omvendt, så forsiden vendte indad ... (Spørg mig ikke om, hvorfor jeg nåede at sy lynlåsen helt fast, før jeg opdagede det, for jeg ved det ikke).
   Jeg besluttede mig for at lave det om, men så vandt trætheden, for det var ved at være (alt for) sent på aftenen, så i stedet for syede jeg lynlåsåbningen sammen og lod være med at tilføje en linning, som i øvrigt skulle have indeholdt en løbegang med et bindebånd i. Her var jeg alligevel vågen nok, for inden jeg syede lynlåsåbningen sammen,  havde  jeg tjekket, at jeg godt kunne få bukserne op over hofterne. (Så var der da  én ting, der virkede den dag). Tilsidst syede jeg en elastik i taljen, og vupti! Så havde jeg et par 'kladdebukser' version 1.0, eller også var det i virkeligheden et par hjemmebukser, havebukser, fritidsbukser, hovsabukser, eller ... i hvert fald et par bukser, som kan varme mine ben, imens jeg syr det næste par bukser, som forhåbentlig vil lykkes lidt bedre. Nu er jeg så bare kommet i tanker om, at jeg har et andet buksemønster, som jeg nok i virkeligheden bedre kan li', men det skal ændres lidt for at bukserne bliver helt, som jeg synes, de skal være, så jeg vil have lavet et nyt mønster ud fra de to mønstre, jeg allerede har.
   Sikke mange fejl, jeg har begået, og sikke noget at lægge på sin blog, når (næsten) alt er gået galt, men ved I hvad? Jeg har lært rigtig meget af det første par 'kladdebukser', og jeg er stadig optimist og tror på, at jeg nok skal få udarbejdet et godt buksemønster til mig selv en dag ...

mandag den 16. juni 2014

Flere bukser

Posebukser str. 74-80.
Dette blogindlæg er ganske enkelt kedeligt. Simpelthen. Jeg har nemlig - igen - syet posebukser til datteren, og jeg ved jo godt, at det kan forekomme lidt ensformigt (og kedeligt?) at læse, når jeg hele tiden skriver om det samme, men for mig er det ikke kedeligt. Jeg får nemlig brugt en masse forskelligt stof, og jeg får justeret lidt på mønstrene samtidig med, at jeg (heldigvis) bliver bedre og bedre til at få et pænt resultat.
Udsnit af posebukser str. 74-80.
   Mine syprojekter foregår både i etaper, på 'samlebånd', spontant, gennemtænkt og enten med børnene omkring mig, hvis det er i dagtimerne, eller i mit eget selskab, hvis det er sent om aftenen, at sylysten melder sig. Derfor er der perioder, hvor jeg 'kun' får tegnet mønstre af eller klippet stof ud, men så er der til gengæld også tidspunkter, hvor jeg 'bare' kan sætte mig ned og sy, for så er forarbejdet jo gjort. Det sidste er tilfældet lige nu, for jeg har faktisk en del projekter, der bare venter på at blive syet. I dag kunne jeg således færdiggøre hele to par bukser, som faktisk kun manglede at få syet elastik i taljen, da jeg sidst lagde dem fra mig.
   De blå bukser er syet af noget stof, jeg har arvet, og nogle genkender det måske fra tasken til sønnens biler, som jeg syede for kort tid siden.
Posebukser str. 74-80. Stof fra Stof 2000.
Elefantstoffet, som de grønne bukser er syet af, er købt i Stof 2000, og jeg har også til hensigt snart at sy et par bukser til sønnen af det samme stof. Jeg synes, det er så flot, og det synes børnene heldigvis også.
   Jeg er begyndt at sy mærker med nummeret på størrelsen i det børnetøj, jeg syr, for hvor er det dog dejlig praktisk, at man kan se, hvilken størrelse det er. Især når tøjet går i arv.
   Jeg har set, at andre syr vaskemærker i det tøj, de selv fremstiller, og det, synes jeg, er rigtig smart! Det kommer jeg ikke til at gøre, men jeg overvejer af og til at tegne mine egne vaskemærker med en tekstiltusch på hvidt bændel - men kun i det tøj, hvor jeg finder det nødvendigt. Fx hvis stoffet kræver en speciel vask. Derimod syr jeg navnemærker i en stor del af børnenes tøj, så der er større sandsynlighed for, at vi får det retur, hvis det fx bliver væk i børnehaven.

søndag den 15. juni 2014

Bukser og shorts

Bukser og shorts, str. 74-80.
Så fik jeg syet både et par bukser og årets første par shorts til datteren. Det er Minikreas mønster til posebukser, jeg har brugt, og stoffet var nogle arvede rester, som lige tilfældigvis passede til formålet. (Tusind tak til den glade giver; det er skønt med lidt nyt stof).
   Datteren har allerede haft bukserne på flere gange, men hun har ikke haft de nye shorts på endnu, da jeg først lige har syet dem færdige. Jeg er spændt på, om benene (altså på shortsene) er lange nok, men hvis de er for korte, må jeg bare sy hende nogle nye.
   Jeg vil nemlig helst have, at shortsene når ned under knæene, når hun kravler, men det må jo komme an på en prøve. Lige nu sover hun, så hun kan først prøve dem i morgen.
   I øvrigt har jeg lige købt Burdas mønster på herreshorts, for en skønne dag vil jeg også prøve at sy shorts til min kæreste. (Han har selv efterspurgt det, og jeg har besluttet, at det er en udfordring, jeg gerne vil tage op.) Dog går der lige lidt tid, inden jeg kaster mig udi at sy herreshorts, for jeg har allerede klippet stof ud til flere bukser til børnene, og da jeg jo også har planer om at sy noget tøj til mig selv, har jeg allerede rigeligt at se til, men det er kun dejligt. Blandt meget andet skal jeg snart have syet nogle "kladdebukser" til mig selv, så jeg kan få rettet et mønster til og dermed få syet nogle bukser, der bare sidder, som de skal. Lige nu er det dog for varmt til, at jeg vil prøve lange bukser, så jeg vil se at få nogle andre projekter fra hånden først.

mandag den 9. juni 2014

Bukser med stjerner, sol og måne

Bukser str. 116 forfra.
 Altså ...! Jeg smelter jo helt, når min søn dykker ned i mit stof og finder noget, han synes særlig godt om, og spørger, om ikke jeg vil sy et par bukser til ham. Det er jo skønt. Jo! Selvfølgelig vil jeg da det (velvidende, at han en dag langt ude i fremtiden nok vil synes, at han er for stor til at gå i det tøj, mor har syet).
  For nogle dage siden fandt han en rest gardinstof med stjerner, sol og måne på, og det stof var jo tilfældigvis lige præcis dét, han længe havde ønsket sig at få syet et par bukser af. Moderhjertet smeltede, og med udgangspunkt i Minikreas mønster på smalle bukser, fik vi sammen designet og syet nogle bukser, der ikke er natbukser, selvom der er en nattehimmel på stoffet. Bukserne er nemlig syet af fast stof.
   Efter ønske er der syet baglommer på bukserne, for på det seneste er lommer nemlig blevet et hit hos sønnen, og så skal alle nye bukser jo helst have lommer.
Bukser str. 116 bagfra.
   Bukserne syede jeg i morges, men datteren er pt. midt i et stadie, hvor hun rejser sig op af alting og øver sig i at gå, imens hun holder fast ved ... ja ... alt, så derfor valgte jeg af sikkerhedshensyn ikke at stryge de færdige bukser, da jeg ville fotografere dem til bloggen. Hun opholdt sig nemlig i det samme rum som mig.
   Sønnen har i øvrigt haft bukserne på hele dagen, selvom det har været en temmelig varm dag. Han ville nemlig under ingen omstændigheder have shorts på, for det var kun de nye bukser, der duede. Tilsyneladende har han ikke haft det for varmt, og han blev heller ikke solbrændt, så det var ham vel undt at gå rundt i de fine, nye bukser.
   Jeg har endnu ikke haft tid til at sy mine egne "kladdebukser" endnu, men jeg har fået sat nåle i to stykker stof, så jeg er da lidt igang ...

torsdag den 5. juni 2014

Der klippes ...


Klip, klip, klip ... Jeg har lige klippet stof ud til et par bukser til mig selv. Altså et par "kladdebukser", for jeg har ikke prøvet mønstret før, og det skal rettes lidt til, for at det passer.
Natbukser str. 74-80.
   Det har været en god dag i dag med en tur i zoo med familien og et spontant besøg hos nogle gode venner, så nu nyder jeg bare stilheden, imens resten af husstanden sover. Jeg skal ikke sy noget i aften. Slet ingenting. Jeg skal bare nyde roen og så fantasere lidt om alle de projekter, jeg skal (lære at) sy engang ude i fremtiden.
   I går aftes fik jeg syet et par natbukser til datteren, og der ligger mere stof på hylden, der skal bruges til børnetøj. Sønnen skal have både bukser og t-shirts, og datteren skal have bukser. Måske får jeg syet lidt til børnene, inden jeg går igang med "kladdebukserne" til mig selv, men det gør ikke noget. Det vigtigste arbejde med at tegne mønster af og klippe stoffet ud er gjort, så næste gang, jeg (tror, at jeg) har nok tid til et længerevarende projekt, vil jeg gå igang med at sy bukserne.
   I øvrigt har jeg også tegnet mønstre af til både en kjole og en bluse til mig selv, og det er også nogle projekter, jeg glæder mig til at komme igang med. Stoffet har jeg allerede; det skal bare klippes ud, så jeg kan komme igang med at sy.

onsdag den 4. juni 2014

Så fik sønnens biler en taske!

Bilerne parat til at komme ned i tasken.
Sønnen sad og kiggede på mit stof i går, da han konstaterede, at han lige netop havde fundet det stof, der skulle bruges til en taske til hans biler. Det kunne jeg altså ikke stå for, så selvom vi egentlig nærmede os børnenes sengetid, måtte vi jo straks føre projektet ud i livet.
   Det blev en taske lavet på øjemål og ud fra de forhåndenværende materialer, men sønnen var lykkelig for resultatet! Det er sønnens idé med de to flyvemaskineknapper som lukning, men vi glemte at aftale, om der skal en hank på tasken. Sådan en kan heldigvis tilføjes senere, hvis det skulle blive aktuelt.
   Undervejs i projektet nåede jeg at tænke over, hvordan jeg (måske) vil gribe det an, når jeg en dag vil sy en taske (eller flere) til mig selv. Jeg er nemlig så heldig, at jeg har arvet noget stof til formålet, og jeg glæder mig sådan til at komme igang med at sy lidt (både tøj og tasker) til mig selv.
Tasken er pakket med biler.
   Dog har jeg også planer om at sy noget tøj til børnene, og for nogle uger siden syede jeg en bluse til kæresten, som måske også godt kunne bruge nogle flere efter samme mønster, så projekter er der egentlig nok af. 
   Alt det til de andre skal jeg helt sikkert nok nå hen ad vejen. Det er mere det dér med også at sy til mig selv, jeg skal til at prioritere. Først skal jeg tage mod til mig, og dernæst skal jeg bare springe ud i det. Jeg har nemlig alt at vinde ved at gøre det, for det er nemlig rigtig svært at finde tøj i min størrelse, der vel at mærke sidder ordentligt på  mig. Jeg har alt for mange fejlkøb bag mig, fordi jeg simpelthen ikke har kunnet finde noget tøj, der passer, men nu skal det være slut med den slags fejlkøb. Ergo må jeg lære at sy til mig selv (og acceptere, at jeg begår en masse fejl i starten)! Pyha! Jeg bliver helt svedt ved tanken, men det er da også lidt spændende, og jeg skal helt sikkert nok få lært noget af det.

tirsdag den 3. juni 2014

Ærteposer

Midt i maj, da syrenerne blomstrede.
De sidste par uger har været hektiske med (for) meget at se til, men nu er der endelig lidt ro på igen. Dejligt! Syrenerne blomstrer ikke længere, men til gengæld er det nu blevet rigtig sommer. Det betyder mere udetid, men ih, hvor vi dog nyder de lange, lyse dage, selvom de sidste døgn alligevel har været en tand for varme. Det er svært at falde i søvn, når det er så varmt, men man sover dejligt, når man har været meget ude i den friske luft i løbet af dagen.
Ærteposer af restestof.
Inden det for alvor blev sommer nåede det gode vejr dog lige at blive afløst af nogle dage med regn og blæst, så vi blev inden døre og legede med ærteposer. Ja, sønnen var i "kaste-humør", så jeg syede nogle ærteposer til ham, og de viste sig at være vældig gode til formålet ...
   Jeg havde nemlig nogle firkanter af velour og jersey liggende i størrelsen 15x15 cm, så det tog ikke lang tid at få syet nogle ærteposer. Firkanterne var egentlig tiltænkt babytæpper til barselsgaver, men de gjorde altså mindst lige så stor nytte som ærteposestof. Jeg har derfor lovet sønnen, at jeg snart syr ham nogle flere ærteposer, for dem kan man vist ikke få for mange af.

Vi nyder at have sommerferie

Det blæser, det er gråvejr, og vi har allerede spist nybagte boller og drukket varm kakao i dag. Man skulle tro, der var tale om...