fredag den 24. januar 2014

Frugt og grønt

Jaaa! Så kom der nyt fra Aarstiderne; "KUK kassen" og "Eksotisk frugtPosen". Lige i øjeblikket har vi ikke abonnement på nogen kasser fra Aarstiderne, men da jeg i denne uge er alene med børnene i nogle dage, tænkte jeg, at vi skulle forkæles lidt og have det lidt nemt, og derfor bestilte jeg en kasse lækre grøntsager og en pose frugt leveret lige til døren. Uhm! Jeg bliver allerede helt sulten, når jeg kigger på indholdet. 
"Eksotisk frugtPosen" og "KUK kassen" fra Aarstiderne.
Solen skinner, og det er vist ved at være tid til at komme ud i det gode vejr, selvom det er koldt. Vi må bare sørge for at klæde os ordentligt på, og når vi kommer ind igen, skal sønnen og jeg lave mad til i aften af nogle af de lækre sager, vi lige har fået leveret.

God weekend!

Dette indlæg er ikke sponseret af Aarstiderne. Jeg skriver om frugt og grønt fra Aarstiderne, fordi jeg gerne vil dele min oplevelse af og begejstring for god kvalitet og god service.


tirsdag den 14. januar 2014

Bukser med giraffer på lommerne

Ih, altså! Jeg bliver så inspireret, når jeg læser, hvad andre bloggere skriver om alle deres kreative sysler. Så får jeg selv lyst til at gå igang med at sy, strikke, hækle, bage, kokkerere, improvisere, eksperimentere osv. osv. Der er ikke tid til det hele, men man kan heldigvis godt nyde at blive inspireret alligevel.
   Det er lang tid siden, jeg har haft mulighed for at beskæftige mig med syning, så da jeg i dag fik chancen, greb jeg den, og syede et par bukser til sønnen. Stoffet havde jeg klippet ud for længe, længe siden, så det var bare at gå igang (inden han vokser så meget, at han ikke længere kan passe dem!). 
   Bukserne er syet i lilla fleece med gul rib, og jeg har brugt min sidste rest af girafstoffet til lommerne. (Jeg beklager, at billedkvaliteten ikke er i orden, for jeg burde jo have taget billedet i dagslys, men det nåede jeg ikke.)
Bukser i str. 104.
Faktisk minder bukserne en del om et par bukser, jeg tidligere har syet til sønnen, men det gør ikke noget. Han har nemlig gået meget i det første par, og han blev glad, da han så, at jeg var igang med endnu et par bukser med giraflommer. Hvor var det dog skønt at få gang i symaskinen igen!

torsdag den 9. januar 2014

9. januar

I dag er det tre år siden, at vi mistede Samuel. Det er stadig ikke til at forstå, at han ikke bare kommer ind ad døren i morgen, sender mig en indforstået sms i aften, eller ringer til mig om en time. Han er jo stadig i mine tanker, og han bor i mit hjerte. Familien, vennerne, enken, kammeraterne, kollegerne og mange andre tænker stadig på ham, og han har stadig en stor plads i mange hjerter. Og det glæder mig midt i sorgen. 
   Man kan ikke spole tiden tilbage, og man kan ikke ændre noget, der er sket, men man kan lære at leve med det skete. Jeg lever med sorgen. Sorgen bor i mig, og i dag er en hård dag, hvor der både er plads til tårer og smil. Tårer, fordi ... ja, fordi jeg savner ham helt vildt! Og smil, fordi ... fordi han fik så mange mennesker til at smile. Fordi han ønskede, at man huskede ham med smil, hvis han gik bort før tid. Han blev kun 23 år, men han var et stort menneske. Jeg vil aldrig glemme ham.
   I dag er det bidende koldt udenfor, og det har regnet og blæst hele dagen. Flere gange i dag har jeg gået tur med datteren i barnevognen, hvor jeg bare har gået og gået og mærket elementernes rasen og ladet tårerne trille. Midt i alt det triste og grå, har jeg også smilet igennem tårerne og tænkt på nogle af de rare ting, vi har oplevet sammen. Det har været rart at gå ude i dag og få tænkt nogle tanker. 
   I mit vindue brænder et lys, jeg har tændt for Samuel. Et lille lys, der lyser op i mørket på en kold og våd dag i januar.
Et lys for Samuel.


Vi nyder at have sommerferie

Det blæser, det er gråvejr, og vi har allerede spist nybagte boller og drukket varm kakao i dag. Man skulle tro, der var tale om...