søndag den 10. november 2013

Enkle bukser syet af stofrester

 Jeg har gang i to projekter for tiden; nemlig at få brugt (en stor del af) mine stofrester, før der må købes nyt stof, og deltagelse i "Sy til din baby" i november måned. Foreløbig har jeg dog stort set ikke haft tid til at være kreativ med stof, imens det har været november, så indtil nu har min deltagelse i "Sy til din baby" mest bestået i at læse med hos alle de aktive bloggere, der har skrevet om alt det, de indtil nu har fået fra hånden - og det er meget! Og også vældig inspirerende. Tak for det!
   Alligevel har jeg med udgangspunkt i et eksisterende mønster (Minikrea 10400) for noget tid siden fået klippet stof ud til fem par bukser til datteren, og på et eller andet tidspunkt er det også lykkedes mig at nå at få dem syet. Datteren har allerede brugt de tre mindste par bukser en hel del, men der går lige lidt tid, inden hun kan passe de to par i den næste størrelse. 
Bukser: to par i str. 62-68 og tre par i str. 56-62.
Bukserne er helt enkle og udelukkende syet af stofrester fra gemmerne. Det røde og gule stof er i øvrigt genbrug, idet det faktisk tidligere har været hhv. en bluse og en top i str. small.
   Når der bliver tid til det, vil jeg klippe stof ud til bl.a. kjoler til datteren og bukser til sønnen. Jeg har nemlig fundet nogle små rester i stofbunkerne som fint ville kunne bruges til et bærestykke til en lille kjole eller til lommer til bukser. Idéer til syprojekter er der nok af; det er bare tiden, der ikke helt slår til i øjeblikket.

7 kommentarer:

  1. Dejligt farverige bukser :-) Og skønt at få brugt af stoflageret - jeg prøver også... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Man bliver kreativ på en anden måde, når man kun må bruge af stof fra lageret.

      Slet
  2. De er fine og ser super behagelige ud! :)

    Camilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt li', at tøj til de helt små er blødt samtidig med, at det giver mulighed for at bevæge sig.

      Slet
  3. Hvor har du været flittig. Dejlige farver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Når først stoffet er klippet ud, kan man hurtigt få syet en del.

      Slet

Vi nyder at have sommerferie

Det blæser, det er gråvejr, og vi har allerede spist nybagte boller og drukket varm kakao i dag. Man skulle tro, der var tale om...