søndag den 27. oktober 2013

En græskarlygte og en æblelygte

Hverken kæresten eller jeg har nogensinde tidligere lavet græskarlygter, men på vej hjem fra arbejde i går købte han et græskar, som skulle bruges til formålet. Sønnen sad i behørig afstand af sin far, da denne skar et ansigt ud i det store græskar, men det var sønnen selv, der  med en ske først havde gravet kernerne ud, så det blev hult.
   Der står i øjeblikket en græskarlygte foran døren til børnehaven, så sønnen var ellevild, da faren kom hjem med et græskar og en plan om at lave en tilsvarende lygte. Moren fik lov til at lave en "æblelygte", og selvom hun ikke formåede at lave plads til en mund på æblet, blev det fint alligevel. Hverken græskar- eller æblelygten blev særlig uhyggelige, for de skulle nemlig være søde i stedet for, og det blev de også!
Det var et hyggeligt og rart projekt at være sammen om, og glæden lyste ud af den treåriges øjne imens. Inden han gik i seng sagde han, at han gerne ville lave flere græskarlygter i morgen! Forældrene har dog planer om et tur i skoven i stedet for, men hvis sønnen stadig efterspørger det, kunne det da godt være, at der skulle laves endnu en græskarlygte.
   Har du også lavet græskarlygter?

2 kommentarer:

  1. Hvor er de fine :)
    Jeg glæder mig til at se alle de fine ting du får lavet i november måned under "sy til din baby" :)
    Jeg deltager også selv, så håber jeg måske finder noget inspiration hos dig :o)
    Kh Sabrina / brineh.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. :-) Og sikke en spændende blog, du har. Det er nogle fine ting, du laver. Jeg glæder mig til at se, hvad du får fra hånden fremover. Kh. Christina.

      Slet

Vi nyder at have sommerferie

Det blæser, det er gråvejr, og vi har allerede spist nybagte boller og drukket varm kakao i dag. Man skulle tro, der var tale om...